Gå til forsiden - Dukke Design                 Gå til forsiden af mit dukkehus


Tørreloft







Tørreloftet

Loftet er et stort rum, hvor der er mange huslige aktiviteter:

-  Tørring af tøj, når det er dårligt vejr.
-  Rulning og strygning af tøj.
-  Systue, der sørger for reparationer og syning af nyt tøj.
-  Vævning af linned og andre tekstiler.
-  Opbevaring af rengøringsartikler.

Gulvet er en billig bambusmåtte, jeg har bejdset brun.

I systuen er alt købt færdigt undtagen bordet bagerst.

Rullen er købt færdigt. Bordet er en emballagekasse, jeg har monteret med 4 ben.

Væven har været en spændende opgave. Jeg så en gammel væv, og fik lov til at måle den op og fotografere den.

Så var det ellers at gå i gang med at dividere alle mål med 12 og skære lister til. Det var et stort arbejde, men sjovt.

Jeg måtte igen se på den originale væv, da jeg ikke rigtig havde forstået, hvordan fodpedalerne spillede sammen med den øverste del af vævens snore, men jeg fandt ud af det - og det virker!

                  

Et spændende arbejde var det også at lave bommen, således at den kan bevæges.

Skytten er skåret ud af en rundstok og monteret med en lille spole.

Væven var sjov at lave, men jeg laver ikke en til!!!